Cafe – Opskrifter -Rugbrød

Åbningstider:

Man - fredag kl. 08.00 – 16.00
Lør - søndag kl. 10.00 - 16.00


I sommerperioden uge 27 – 32:
Alle dage kl 08.00 – 20.00

GRAM SLOT RUGBRØD

½ l.           Vand
1 dl.           Økologisk Ymer
25 gr.        Gær
12 gr.         Salt
1 tsk.         Økologisk Honning
75 gr.        Gram Slot grovvalsede havregryn
 750 gr.     Gram Slot rugmel
 

Gær, ymer og honning udrøres i vandet. Tilsæt havregryn og 650 gram af rugmelet. Rør dejen godt igennem. Tilsæt saltet.
Sæt dejen til syrning 5 timer, tildækket, et lunt sted.
Efter 1. syrning tilsættes det resterende 100 gr. rugmel og evt. græskarkerner, solsikkekerner eller udblødte rugkerner hvis man ønsker. Brødet fyldes i en smurt rugbrødsform. Fugt hænderne med koldt vand og tryk dejen godt ned i formen.
Prik brødet tæt med en gaffel og stil det tildækket i køleskabet i min. 8 timer.
Forvarm ovnen til 175 grader. Pensel rugbrødet med vand og drys evt. med kerner eller frø.
Bag brødet ca. 1,5 time. (Lidt afhængig af hvilken type ovn man har)
Tjek evt. løbende temperaturen midt i brødet. Rugbrødet er færdigbagt når centrumtemperaturen er 98 grader.

Velbekom!