Jagt & Fiskeri

Jagt & Fiskeri

Når man holder arrangementer på Gram Slot er der mulighed for at kombinere med unikke jagt- og fiskeoplevelser på de arealer og fiskevande, som tilhører Gram Slot.

Fiskeri i Slotssøen og i Gram Å
Der er rige fiskemuligheder i Slotssøen og ca. 5 km af Gram Å. I vandløbet er stor opgang af havørred og laks og en god bestand af bækørred og Stalling. I slotssøen findes flere forskellige fredsfiskearter og stor bestand af gedder.
Fiskeri i slotssøen og på Gram Å (stykket tilhørende Gram Slot) er kun tilladt med fiskekort.
Der kan købes fiskekort i café & gårdbutikken ved Gram Slot kr. 150,-/dagskort og på www.fiskekort.dk 

Jagt
Vi råder ca. 1250 hektar jord til jagt, som er en fin blanding af eng, mark og skov. Der er både mulighed for bukkejagt, krondyrjagt samt deltagelse i efterårsjagter. Der udsættes ikke vildt og derfor er jagten udelukkende på den eksisterende vildtbestand.
En dags pyrch på klovbærende vildt og andre dagjagter foregår kun på de arealer som Gram Slot selv ejer.

Som noget nyt tilbyder Gram Slot nu dig eller din virksomhed et Jagt Partnerskab, som sammensættes ud fra dine ønsker.
Jagtpartnere kan deltage i såvel efterårsjagter samt pyrch jagt på samtlige 1250 ha. hvoraf 750 ha er skov.

Datoerne for disse jagter er som følger:
Ring til vores skytte, Kedde Ebsen på tlf. 23 95 20 97 for yderlig information
Der laves kun jagtpartnerskabsaftaler på minimum 10.000 kr. årligt.

Priser:

Som jagtpartner kan du sammensætte pakken af følgende elementer:
Pyrchjagt på buk kr. 500,00 pr. pyrch + kr. 2000,00 pr. nedlagt buk. Vi skyder kun seksender.
Pyrchjagt på kronvildt kr. 250,00 pr. pyrch.
Kalv kr. 1.000,00 inkl. kød
Hundyr kr. 1.500,00 inkl. kød
Hjorte, fra spids til og med seksender kr. 3000,00 inkl. kød
Hjorte over seksender kr. 1000,00 pr. sprosse inkl. kød
Ring til vores skytte, Kedde Ebsen på tlf. 23 95 20 97 for yderlig information.   

Områderne, hvor vi tilbyder jagt, ligger i nærheden af slottet og nær Gram Å. Her vil I finde et rigt dyreliv med en fin bestand af bl.a. råvildt og kronvildt.

Godt jagtterræn
Der hører to godser til Gram Slot – Nybøl og Gramgård. Der er rig mulighed for en bukkejagt i et afvekslende område.