Økologi & Landbrug Produkter Sødmælk

Økologisk Sødmælk

Økologisk sødmælk fra køerne ved Gram Slot

Gram Slot har siden 1660´erne været kendt for sine stolte landbrugstraditioner. Som en helt naturlig udvikling drives landbruget i dag økologisk.

Hele sommerhalvåret græsser køerne på engene, der ligger ned til Gram Å. Det friske græs giver mælken et højt indhold af sunde fedtsyrer. I kløvergræsset på markerne er der sået urter, som indeholder æteriske olier og er rige på mineraler. Vi driver vores marker på denne måde, fordi urterne giver køerne et varieret, velsmagende foder og en naturlig sundhed. Blandt de forskellige urter er: persille, vejbred, kørvel, citronmelisse, røllike, serradel, esparsette, stenkløver og bibernelle.

EmballageOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vores emballage til mejeriprodukterne er fremstillet af 40% kridt og andre naturligt nedbrydelige bindemidler, og er således den mindst forurenende emballage inden for mejeriprodukter. Desuden lukker posen tæt om mælken, så fløden eller mælken beholder sin gode mælkesmag.    

Landbruget danner - sammen med slottets unikke historie - rammerne for gode, levende oplevelser for både børn og voksne. Det er åbent i vores stalde 24 timer i døgnet – året rundt. Du er velkommen til at komme på besøg og se køerne blive malket eller klappe en af de små nyfødte kalve.


 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA