Økologi & Landbrug Produkter Tykmælk

Økologisk tykmælk

Økologisk tykmælk fra Gram Slot

Tykmælk har været brugt i det danske køkken i gennem flere århundreder og er meget enkelt at lave i sin grundstruktur. Sødmælk, der bliver sat i stuetemperatur, frembringer mælkesyrerbakterier. Denne proces ændrer mælkens struktur, så den syrnes og stivnes og bliver til tykmælk. Det er samme princip vi bruger, når vi laver tykmælk. Dog foregår det under kontrollerede former på et mejeri, så tykmælken har den samme konsistens fra gang til gang.  

På Gram Slot er der også blevet lavet tykmælk gennem mange generationer, da landbruget på Gram Slot har været en vigtig del af slottets historie siden 1660´erne. Som en helt naturlig udvikling driver vi i dag landbruget økologisk.

Hele sommerhalvåret græsser køerne på engene, der ligger ned til Gram Å. Det friske græs giver mælken et højt indhold af sunde fedtsyrer. I kløvergræsset på markerne har vi sået urter, som indeholder æteriske olier og er rige på mineraler. Vi driver vores marker på denne måde, fordi urterne giver køerne et varieret, velsmagende foder og en naturlig sundhed.

EmballageOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vores emballage til mejeriprodukterne er fremstillet af 40% kridt og andre naturligt nedbrydelige bindemidler, og er således den mindst forurenende emballage inden for mejeriprodukter. Desuden lukker posen tæt om mælken, så fløden eller mælken beholder sin gode mælkesmag.    

Landbruget danner - sammen med slottets unikke historie - rammerne for gode, levende oplevelser for både børn og voksne.
Vores landbrug er åbent 24 timer i døgnet – året rundt. Du er velkommen til at komme på besøg og se køerne blive malket eller klappe en af de små nyfødte kalve.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA