koncerter_events_banner

COCO & MIKALA PETRI

 Ordensregler 

KALENDER

Gram Slot byder på mange forskellige event, foredrag og koncerter.
Se oversigten og køb allerede nu din billet eller gavekort til netop det du ønsker at overvære.
 
kalender_gramslot2

META-slider-CoCo & Petri

Det verdenskendte barokorkester Concerto Copenhagen med Lars Ulrik Mortensen møder Michala Petri.

Et længe ventet møde mellem 2 af dansk musiklivs største profiler, blokfløjtevirtuosen Michala Petri og dirigenten og cembalisten Lars Ulrik Mortensen, finder sted på Gram Slot mandag d. 2. oktober kl. 20.00

Både Michala Petri og Lars Ulrik Mortensen er modtagere af den meget prestigefyldte Sonning Musikpris, så publikum kan se frem til en særdeles spændende, sprudlende, virtuos, smuk og stemningsfuld aften.

Med på scenen er barokorkesteret Concerto Copenhagen (CoCo), under ledelse af Lars Ulrich Mortensen. Concerto Copenhagen består af danske og internationale elitemusikere med mange års specialisering inden for barokmusikken, og er et af verdens førende barokorkestre.

Programmet til aftenens koncert er sat sammen så alle kan være med - om man er ’nybegynder’ ud i barokmusikken eller garvet barokelsker. Så glæd dig til italiensk barokmusik af de store mestre Vivaldi, Locatelli, Geminiani (Corelli) og Samartini, med en afstikker til Händels ”Water Music”.

Gør aftenen helt perfekt og start med vores lækre slotsbuffet inden koncerten. Book også et værelse, så du ikke skal køre hjem efter koncerten.

Program:

kl. 17.30 Dørene til spisningen åbner, Herregårdsstalden
 
kl. 19.30 Dørene til den Holstenske Lade åbner
, Slotsvej 56, 6510 Gram
kl. 20.00 Koncerten starter 

Koncert 225 kr. ,- ekskl. gebyr 
Koncert inkl. buffet kr. 385- ekskl. gebyr

Køb din billet her


Til dig, der vil vide mere om solister og orkester.

Concerto Copenhagen
Concerto Copenhagen (CoCo) kunne i 2016 kunne fejre 25 års jubilæum. Orkestret er i dag anerkendt som et af de mest interessante og innovative barokorkestre i verden, med vitalitet, stil og et udpræget talent for at kommunikere med publikum som særlige kendemærker – til både publikum og anmelderes begejstring.
Siden 1999 har Lars Ulrik Mortensen været Concerto Copenhagens kunstneriske leder, der med ensemblet er på en kontinuerlig og verdensomspændende musikalsk rejse. Samarbejdspartnere tæller internationale barokspecialister som bla. Emma Kirkby, Andreas Scholl, Jordi Savall og Alfredo Bernardini, som tillige er orkestrets 1.-gæstedirigent.

Lars Ulrik Mortensen
Lars Ulrik Mortensen (f.1955) studerede på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (cembalo hos Karen Englund, generalbas hos Jesper Bøje Christensen) og herefter hos Trevor Pinnock i London. Fra 1988 til 1990 var Lars Ulrik Mortensen cembalist i det kendte engelske ensemble "London Baroque" og indtil 1993 i "Collegium Musicum 90" under Simon Standages ledelse. Siden da har han givet koncerter som solist og kammermusiker i hele Europa, USA, Mexico, Sydamerika, Australien, Kina og Japan.
Med Concerto Copenhagen har Mortensen indspillet bl.a. symfonier og koncerter af Bach, Händel, Kunzen, Gerson og Palschau på CPO.
Lars Ulrik Mortensen modtog Jacob Gade-legatet i 1979 og Musikanmelderringens Kunstnerpris i 1984, og han blev i år 2000 udnævnt til “Årets danske klassiske musiknavn”. I 2007 modtog han dansk musiklivs fornemste udmærkelse, Léonie Sonnings Musikpris, og i 2008 udnævntes han til medlem af Kungliga Musikaliska Akademien i Stockholm.

Michala Petri
Michala Petri startede med at spille blokfløjte som 3 årig, og debuterede som 11 år i Tivolis koncertsal med orkester. Hun afsluttede sin uddannelse fra Musikhochschule i Hannover som 17 årig, og har siden da spillet mere end 4.000 koncerter på verdens førende festivaller og koncertsale. Derud over har hun samarbejdet med anerkendte kunstnere som Sir Neville Marriner, Claudio Abbado, Sir James Galway, Gidon Kremer, Heinz Holliger, Henryk Szeryng, Pinchas Zukerman, Maurice Andre, Joshua Bell, Mahan Esfahani, Anthony Newman og Keith Jarrett.
Blandt Michala Petri`s priser kan nævnes: Jacob Gade Prize 1969 og 1975; Musikanmelderringens Kunstnerpris 1976; Nordring Radio Prize 1977; Gramex Prize 1979; Niels-Prisen 1982; Louis Halberstadts Æreslegat 1991; Æreshåndværker i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1996; Nomineret 2 gange til Nordisk Råds Musikpris 1996 and 2015; Volmer Sørensens Mindelegat 1997; H. C. Lumbye Prisen 1998; Wilhelm Hansen Prisen 1998; Léonie Sonnings Musikpris 2000; European Soloist Prize: Pro Europa 2005.
Siden 2012 har Michala Petri fungeret som adjungeret Professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og siden 2015 som Vice President at Society of Recorder Players(UK). Hun blev udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad i 2011.