Sønderjysk kaffebord

Sønderjysk kaffebord på Gram Slot

Hver den første søndag i måneden kl. 14.00 serverer Gram Slot det store, traditionelle sønderjyske kaffebord i salene på slottet.
I sommerperioden ugerne 27 - 32 er kaffebordet dog på torsdage kl. 14.00 - 17.00 i Den Holstenske Lade

Et sønderjysk kaffebord består af 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde kager. Traditionen med sønderjysk kaffebord startede i 1870'erne og blev et 'adelsmærke' for denne del af Danmark i tiden frem til 1920. I denne periode var Sønderjylland tysk område, og der var begrænsede muligheder for at forsamles og være 'danske'. Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvor der blev udskænket alkohol, fordi det efter prøjsernes opfattelse løsnede sønderjydernes dansksindede tungebånd. Til gengæld måtte sønderjyderne godt forsamles om kaffe og kage, og på den måde opstod det sønderjyske kaffebord. Det udviklede sig hurtigt til et overdådigt kageorgie, fordi landbokonerne gerne skulle overgå hinanden i bagværk.

Vi har taget traditionen op igen og lavet en stor kagebuffet med diverse hjemmebagte kager, småkager og andre lækkerier.
Økologisk kaffe og the ad libitum.

Pris per person alt inklusiv             150,-

 

Tilmelding er nødvendig
- køb billet ved brug af link nedunder.

* Gælder i jan-juni og sept.-dec.
I ugerne 27-32 er der Sønderjysk Kaffebord
hver torsdag kl. 14.00 - 17.00 i Den Holstenske Lade