koncerter_events_banner

Winemakers dinner på Gram Slot

Winemakers dinner på Gram Slot D. 4. maj kl. 19.00

 

 

META-WINEMAKERS DINNER

En aften, hvor gastronomi, vin, arkitektur og historie går op i en højere enhed.

Aftenen starter i slottets oprindelige og stemningsfulde vinkælder, hvor den spanske vinbonde Eudald, 9. generation på den økologiske og biodynamiske vingård Bodegas Massana Noya, skænker en aperitif og fortæller om aftenens første vin.

Fra slottets kælder går turen op til de smukke sale, hvor den 5 retters gastronomiske og vinøse aften finder sted.
Mellem retterne vil Eudald og hans søn fortælle om vinen, der nydes og Gram Slots kok Anne Cathrine Just Christensen fortæller om de enkelte retter.

Aftenen starter kl. 19.00

Velkomst – Eudald Massana Noya Cava Brut Nature
3 x Gram Slotbuchetta

Forret – Eudald Massana Noya Avi Ton hvid
Røget inderlår, sprød ost, rucola, eddike

Mellemret – Eudald Massana Noya Cava Innat
Kammuslinger, ærter, asparges, og vin blanc

Præ hovedret – Eudald Massana Noya Rosado
Bondekones Fjerkræ balotine majroder, spire, balsamico smør.

Hovedret – Eudald Massana Noya La Creueta
Mørbrad, slotskartoffel, pastinak, gulerod og svampe

Dessert – Eudald Massana Noya BRIMA late harvest
Lemoncurt, Mazarin og rabarber

Pris pr. person kr. 995,-
Pris pr. person incl. overnatning i dobbeltværelse og morgenmad kr. 1295,-
Tillæg på enkeltværelse kr. 200,-

Overnatning skal reserveres inden køb af billet, for at sikre vi har værelserne

Tlf. 7482 0040.

Køb din billet her.

Eudald er 9. generation i Penedes.

Eudald er 9. generation, som driver Bodegas Masssana Noya i Penedes mellem Barcelona og Tarragona. Penedes er pakket ind mellem bjerge og havet, og har dermed altid været et unikt sted for vinproduktion.

Eudalds 30 hektar dyrkes nu igen økologisk og biodynamisk, og udover disse to fokuspunkter, har Eudald defineret yderligere 2 grundregler for sin produktion:

  • en balance mellem mængden af frugt (udbytte) og blade på planten, så den optimale fotosyntese opnås.
  • - restaffald i produktionen bringes tilbage til tilblivelsesstedet, som når stokken fx bringes tilbage til marken…

Druerne dyrkes på de flade vinmarker rundt om gården, hvor jorden er sandet og gruset. Forhold, som giver druer med den helt rigtige syre, der giver den helt rigtige og fine cava.

Men udover gårdens Cava’er, skal vi denne aften på Gram Slot også smage Eudalds bedste hvid-, rosé- og rødvine..