I januar 2010 annoncerede REMA 1000 og Gram Slot, at de to partner havde indgået en eksklusiv aftale om salg af Gram Slots økologiske produkter i REMA 1000s 230 butikker landet over. Siden er samarbejdet blevet udvidet, idet REMA 1000 er blevet medejer af det økologiske landbrug, der i det daglige leverer økologisk mælk, kartofler og havregryn under varemærket Gram Slot til REMA 1000s butikker.

Fast sortiment

Herunder fremgår en komplet liste med de produkter fra Gram Slot, som indgår i REMA1000’s faste sortiment.

Mejeri:

Gram Slot økologisk sødmælk
Gram Slot økologisk letmælk
Gram Slot økologisk minimælk
Gram Slot økologisk skummetmælk
Gram Slot økologisk fløde
Gram Slot økologisk tykmælk
Gram Slot økologisk creme fraiche
Gram Slot Yoghurt Naturel
Gram Slot Cacaomælk

Frost:

Gram Slot økologiske pommes frites
Gram Slot økologiske halve kartofler
Gram Slot økologiske bådkartofler

Mel:

Gram Slot økologisk speltmel
Gram Slot økologisk fuldkornshvedemel
Gram Slot økologisk fuldkornsrugmel
Gram Slot økologisk ølandshvede
Gram Slot økologisk bolleblanding
Gram Slot økologisk rugbrødsblanding

Mejeri:

Gram Slot økologiske grovvalsede havregryn
Gram Slot økologiske finvalsede havregryn
Gram Slot økologisk müsli

Grønsager:

Gram Slot økologiske kartofler
Gram Slot økologisk løg
Gram Slot økologisk spidskål
Gram Slot økologisk hvidkål
Gram Slot økologisk rødkål
Gram Slot økologisk glaskål

 

 
 
 

Det bæredygtige omdrejningspunkt

Landbruget er omdrejningspunktet i vores vision for Gram Slot. I århundreder har Gram Slot været kendt for sine stolte landbrugstraditioner, og for at være på forkant med udviklingen inden for landbruget. Det ønsker vi at styrke og videreudvikle. Til Gram Slot hører Gram og Nybøl Godser med 440 hektar frugtbar agerjord, og vores første skridt har været at omlægge både dem og malkebesætningen til økologisk drift. Vi driver i dag økologiske landbrug på i alt 3000 hektar, og vi har mere end 20 års erfaring på området – så vi er ikke i tvivl: Om 10 år er økologien den stærkeste folkebevægelse på jorden!

Respekt og omtanke

Bæredygtigt landbrug, drevet med respekt for både jord, dyr og natur – og med omtanke for kvaliteten af de produkter, vi frembringer, det er hvad økologi er for os. Med vores erfaring ved vi, at bæredygtigheden også er der økonomisk, for over hele verden er der voksende bevidsthed om, hvad vi udsætter både vores kroppe og vores omgivelser for.Vi vil gå foran og være med til at sætte fremtidens standarder, når det gælder nye metoder inden for dyrevelfærd og naturligt foder. Vi vil åbne vores stalde og vores landbrug for alle, der er interesserede i at se og opleve, hvordan et moderne, levende, økologisk landbrug drives. Vi vil lade alle ved selvsyn følge processen – fra jord til bord.