Naturlegepladsen ved Gram Slot er for alle, der kan lide at lege, og er offentlig tilgængelig året rundt.
Hyg jer på legepladsen, der ligger i en lille skov, hvor I også kan bygge huler af de grene, som ligger på jorden.
Hvor modig er du?
Legepladsen er omkranset af en vold, der er hul. I den kan børn og barnlige sjæle få afprøvet deres mod, for det er kun ganske lidt lys, der slipper ind.
Volden rundt om legepladsen symboliserer den måde, man byggede borganlæg på Valdemar Sejrs tid – den første konge, som ejede Gram Slot tilbage i 1200-tallet. En vold rundt om borgen og et udsigtstårn, hvor man kunne holde øje med fjender.
I forbindelse med naturlegepladsen er der 1 shelter, som kan lejes til overnatning. Der er toiletfaciliteter i forbindelse med overnatning.