Bryllup med romantik, historie og nærvær i fokus

Drømmer I om et bryllup med sjæl og personlighed, er Gram Slots omgivelser et unikt sted at fejre kærligheden. Her får I ikke bare smukke og stemningsfulde omgivelser – I får nærhed, historie og en oplevelse, der sætter sig som et varmt minde for livet.

Vi tilbyder overnatning i op til 63 dobbeltværelser i historiske bygninger omkring slottet. Værelserne er alle forskellige – indrettet med respekt for stedet og med blik for det historiske. Som brudepar har I mulighed for at tilkøbe en overnatning i vores lille, intime brudesuite på selve slottet – med udsigt til park og sø.

Bryllupsmiddag og fest
Selve middagen og festen afholdes i et af vores selskabslokaler – fx i Herregårdsstalden på Gramgård, hvor der er god plads til både spisning, taler og dans. Lokalet har bar, dansegulv og en charmerende, rustik atmosfære, der giver festen varme og karakter.

I kan vælge mellem flere menu muligheder med forret, hovedret og dessert – enten som servering ved bordet eller som buffet. Maden tager udgangspunkt i sæsonens råvarer og vores eget økologiske landbrug, hvor vi blandt andet producerer kød, grønt, mejeriprodukter og korn.

Tilkøb og ekstra forkælelse

Vi tilbyder en række tilvalg, som giver jer mulighed for at sætte jeres helt eget præg på festen:

  • Særlige vinmenuer udvalgt i samarbejde med vores tjenere.
  • Longdrinks og cocktails til ønske om bar
  • Reception eller vielse i slotshaven eller på slottet
  • Leje af brudesuite i slottets rolige vestfløj
  • Musikanlæg med mulighed for tilkobling af egen afspiller
  • Rundvisning, under fotografering tilbyder vi en rundvisning for jeres gæster
  • Blomster, særlige ønsker kan koordineres med ekstern leverandør.
  • Musik, Vi kan henvise til musikere, bands og underholdning.
  • Overnatning, til jeres gæster

 

Samarbejdspartnere og frihed til egne valg
Vi samarbejder med dygtige florister, musikere, cocktailbarer og eventplanlæggere – og henviser gerne, hvis I ønsker hjælp til det praktiske og kreative. Men I er selvfølgelig også velkomne til selv at invitere jeres egne favoritter med, så dagen bliver helt jeres egen.

Ønsker du at booke plads på en af vores lokalefremvisninger eller booke en selskabssnak, så finder du linket her

Menu og selskabsmad

Når I holder fest på Gram Slot, tager vi udgangspunkt i vores arrangementspakke, som sammensættes efter type af selskab og antal gæster. Herfra bygger vi videre – med plads til jeres ønsker og vores kokkes faglige inspiration.

Til menuen tilbyder vi et udvalg af særligt udvalgte vine, der matcher smag og stemning. Vinen kan vælges fra vores økologiske vinkort, hvor flaskerne kommer fra økologiske og bæredygtige vingårde i Europa og fra vores faste vinmand og samarbejdspartner.

360° virtuel rundtur

Oplev Grams Slots mange smukke lokaler og udendørsområder. Du kan navigere rundt med piltasterne eller ved at klikke rundt i menuen til højre – Rigtig god fornøjelse.

Oversigt over slottet

Her ser du en grafisk oversigt over hele slottet og området omkring med restaurant, parkering, park og meget mere. Hold musen over kortet for at zoome.

Har du spørgsmål, så ring på tlf.: 74 82 00 40