Dåb

Livets fester er der mange af og ved Gram Slot har vi plads til dem alle.
Vi tilbyder selskabslokaler i både herregårdsstalden og den historiske holstenske lade fra 1670. I den hyggelige herregårdsstald, er der plads til op til 200 personer og i den holstenske lade er det muligt at være op til 450 gæster. Begge selskabslokaler er restaureret i 2014 med respekt for det historiske aspekt og bygningernes oprindelige funktioner.
I umiddelbar nærhed har vi legeplads, mini zoo og park som ældre børn frit kan bruge.

Vi glæder os til at se jer og til at holde jeres livs fest for jer. Ring gerne med spørgsmål og ønsker på 74 82 00 40.

Konfirmation i fantastiske omgivelser

Drømmer I om en uforglemmelig konfirmationsdag i smukke rammer, er Gram Slots forskellige historiske bygninger det perfekte sted. Her handler det om at skabe en dag, der afspejler konfirmandens ønsker og drømme, og hvor alt kan lade sig gøre. Sammen planlægger vi en fest, der lever op til de højeste forventninger og sætter rammen om en mindeværdig og hyggelig dag.

Skræddersyet menu og bæredygtige råvarer

Vores dygtige kokke hjælper jer med at sammensætte en menu, der passer til netop jeres smag. Maden tilberedes i slotskøkkenet af årstidens friske, danske råvarer – mange af dem fra Gram Slots eget økologiske landbrug. Vores mejeriprodukter, oksekød, kartofler, grøntsager og korn sikrer en autentisk og bæredygtig madoplevelse. Dertil tilbyder vi nøje udvalgte vine fra økologiske vinslotte, opbevaret i vores historiske vinkælder.

Smukke rammer og spændende oplevelser med guidet tur på slottet

Kom på guidet rundvisning i salene på Gram Slot, hvor der bydes på en enestående udsigt over slotssøen, barokparken og den gamle avlsgård. Indretningen kombinerer klassisk charme med moderne komfort. For at gøre dagen endnu mere speciel kan I tilføje en guidet rundvisning. På blot 30 minutter får I et fascinerende indblik i slottets historie, arkitektur og de nyrestaurerede vinkældre fra 1600-tallet.

Aktiviteter for børn og gæster

De naturskønne omgivelser giver børnene plads til at lege i slotsparken, udforske naturlegepladsen eller hilse på dyrene i minizoo. De idylliske omgivelser ved slotsgården og slotssøen skaber også de perfekte rammer for smukke konfirmationsbilleder. Har I overnattende gæster, kan de bo på den hyggelige Gramgård, der ligger i tilknytning til slottet.

Kontakt os og lad os skabe noget særligt sammen

Vi glæder os til at hjælpe jer med at planlægge en helt særlig konfirmationsdag. Ring til os på 74 82 00 40, så vi sammen kan gøre konfirmandens dag til noget helt unikt.

360° virtuel rundtur

Oplev Grams Slots mange smukke lokaler og udendørsområder. Du kan navigere rundt med piltasterne eller ved at klikke rundt i menuen til højre – Rigtig god fornøjelse.

Oversigt over slottet

Her ser du en grafisk oversigt over hele slottet og området omkring med restaurant, parkering, park og meget mere. Hold musen over kortet for at zoome.

Har du spørgsmål, så ring på tlf.: 74 82 00 40