koncerter_events_banner

BAND DYLAN

 Ordensregler 

KALENDER

Gram Slot byder på mange forskellige event, foredrag og koncerter.
Se oversigten og køb allerede nu din billet eller gavekort til netop det du ønsker at overvære.
 
kalender_gramslot2

META-slider-banddylanDYLAN PÅ GRAM SLOT – (så godt som)

Hvad er der med ham der Bob Dylan?

Man hører ham sjældent i radioen, og hvem er han egentlig, og hvad går han og laver, og findes han i det hele taget endnu?
Svaret er: Ja, absolut, heldigvis, Bob Dylan lever skam i bedste velgående, og i en alder af 78 turnerer han stadig verden rundt på sin Never Ending Tour, han udgiver fortsat endeløse mængder af musik, skriver til stadighed nogle af verdens bedste sange, og for et par år siden modtog han jo Nobels litteraturpris – han kunne bare ikke overtales til at tage op og hente den!

Men Dylan er et geni og et mysterium, uden tvivl en af vor tids vigtigste kunstnere, og helt indiskutabelt den største nulevende sangskriver – tænk bare på Blowing in the Wind, Like a Rolling Stone, Mr. Tambourine Man og Knocking on Heavens Door.

Det er som regel noget nær umuligt at skaffe billetter til mandens koncerter, men nu er chancen der – ikke for at opleve his Bobness selv live, men det er tæt på: Landets måske mest intense Dylan-fortolkere, Band Dylan, kommer torsdag d. 21. marts til Gram Slot med deres helt personlige bud på Dylans musik, hans historie og alle hans op- og nedture gennem 60 år som scenekunstner. Der bliver ikke bare tale om en koncert med nogle af Dylans mest elskede numre, men et fascinerende koncert-foredrag, hvor den livslange dylanolog Thomas Ubbesen, som fortæller, opruller historien om Bob Dylans dramatiske liv, kunst og karriere.

Start en dejlig aften med en lækker buffet som du kan nyde i den stemningsfyldte Herregårdsstald inden koncerten.
Book også et værelse så du ikke skal køre hjem efter koncerten. (tlf. 74 82 00 40, tast 1)

Program:

kl. 18.00 Buffet, (dørene åbnes kl. 17.30)
kl. 20.00 Koncerten starter (kl. 19.30 Dørene til den Holstenske Lade åbner, Slotsvej 56, 6510 Gram) 

Koncert  kr. 150,- ekskl. gebyr
Buffet kr. 249,- ekskl. gebyr

Nummererede siddepladser
Kørestol og ledsager billetter kan købes gennem Ticketmaster Servicecenter på tlf. 70 15 65 65.

KØB BILLET

BUFFET EFTERBESTILLING