Julemarked på Gram Slot
Lørdag og søndag 25. og 26. november / 2. og 3. december / 9. og 10. december
Kom til det årlige julemarked på Gram Slot. I den sidste weekend i november og de to første weekender i december slår vi på Gram Slot portene op for masser af julestemning.
Boderne
Vi udvider i år med endnu flere bodholdere på slottet samt i vores stemningsfylde lader ved Gramgaard. Så står du og mangler en skøn keramikkop, julede bolcher, julepynt, godt vintertøj eller noget helt andet, så gå på opdagelse hos vores mange bodholdere.
Pyrus besøger markedet
Udover boderne kan du opleve Pyrus, der i den Holstenske lade spreder julemagi og smil. Husk at bestille billetter separat i god tid.
Nisser og juledrillerier for børn
Igen i år kan du besøge vores nisser, der med gåder, sang og andre finurlige aktiviteter skaber et dejligt julet aktivitetsrum for børn i vores lade ved minizooen. Her vil der naturligvis også være mulighed for en tur på hesteryg eller i hestevogn.
Julemad
Begynder maven at rumle kan du købe lidt julesødt i vores cafe mens du i restauranten kan købe en juleplatte. Husk at bestille bord hvis I ønsker at spise i restauranten. Ring til tlf.: 74820040
Bliv bodholder
Ønsker du at blive bodholder til årets julemarked så kontakt os på: julgramslot@gmail.com
Der er i år standpladser på slottet og i de flotte (og opvarmede lader ved Gramgaard).
Entre for gæster
For at få adgang til boderne på slottet og ved Gramgaard samt nissernes juledrillerier ved juleladen, kræver det en adgangsbillet. Priserne er således:
0 – 4 år: gratis
5 – 12 år: 50 kr.
13 – lige så gammel som julemanden: 75 kr.
Voksen og medlem af ældresagen: 67 kr.
For at opleve Pyrus på julemarkedet skal du købe en billet til den forestilling der passer jer. Priserne her er:
0 – 4 år: gratis
5 – 12 år: 50 kr.
13 – lige så gammel som julemanden: 75 kr.