7. juli til 3. august 2025

Detektivgåden

"Et Dødspændende Bankmysterium" - Fra den 7. juli til og med 3. august

Sommerens højdepunkt på Gram Slot er vores årlige mysterium, hvor vi får brug for detektiver i alle aldre til at løse en række gåder. Gåderne er i forskellige sværhedsgrader, så både de mere erfarne og de helt nyuddannede detektiver bliver udfordret.

Når I ankommer til slottet, rejser I tilbage til 1950 og lander midt i et vaskeægte drama. Slottet er indrettet med en flot scenografi og skuespillere går rundt og levendegøre dramaets persongalleri. Om I vælger at blive opslugt af gåderne, de historiske rammer eller skuespillet, så er der hurtigt gået halvanden time, inden I igen kan vende tilbage til sommeren 2025 og få svar på, hvor kloge I var.

Vi anbefaler, at du bestiller dine billetter på forhånd, da der kan blive udsolgt på bestemte datoer. Det er dog også muligt at købe i døren.

Billetsalget åbner 15. juni 2025 

Oplevelsen åbner 7. juli og har sidste spilledag den 3. august. Der er åbent alle dage bortset fra fredage i perioden fra klokken 10 til 16.

Priser: 

0-4 år: gratis

5-11 år: 95 kr.

12-99 år: 165 kr.

Holdet bag Detektivgåden

Det er nu femte år i træk, at den kreative eventvirksomhed Mysteriet opsætter og afvikler Detektivgåden her på Gram Slot. Med deres mange påfund og helt særlige måde at levendegøre slottet på, er Detektivgåden hurtigt blevet en fast del af sommeren her på slottet. Vi oplever nemlig, at oplevelsen både kan rumme de unge detektiver samtidig med, at de voksne detektiver også bliver udfordret og underholdt. Vi glæder os derfor til endnu en sommer med masser af grin, gåder og dygtige detektiver! Du kan følge med i Mysteriets mange finurlige projekter og læse om alle de oplevelser de bringer ud til private, institutioner og virksomheder her:

080605eb-51c9-4d75-96dd-0dd7295765cd
20240710_152815 (1)
DSC09304

Årets Detektivgåde 

“Det Dødspændende Bankmysterium”

Året er 1950 og Gram Slot er gået konkurs! Efter nogle hårde år under besættelsen har Grevinden og datteren Frøken Edith været nødsaget til at sælge slottet til den tvivlsomme bank “Danskernes Bank”. Direktør for “Danskernes Bank” Hr. Alfredsen har lukket slottet for besøg og sat et større indretningsprojekt i gang, så Gram Slot kan åbne som en ny bankfilial. Desværre indhenter alderdommen Hr. Alfredsen, da han en nat sover stille ind. 

Og det er her, at I træder ind i historien. Hr. Alfredsens tre sønner er samlet på slottet, for netop i aften ankommer deres fars advokat med testamentet, der vil afsløre, hvem der arver “Danskernes Bank” og derved Gram Slot.

Vi kan dog afsløre, at historiebøgerne fortæller om et pludseligt dødsfald, da den ældste af brødrene pludselig falder om… Men hvem står bag? Ifølge den gamle politirapport fra 1950 var der tale om et ildebefindende… Men kan det nu også være rigtigt?

IMG_20240707_193900_052
20220705_104815
?????????????????????????????????

Hvilken alder skal man have for at deltage?

Detektivgåden er i den grad for både børn og voksne. Vi har grupper der kommer kun voksne og grupper med både små og store detektiver. Gåderne er designet således, at der er en hovedgåde som de fleste vil kunne løse, og så er der ekstragåder som også vil udfodre de garvede / erfarne detektiver.

Vi har valgt ikke at sætte en nedre aldersgrænse på Detektivgåden, da det kan være individuelt, hvordan børn reagerer på oplevelsen. 

Børn under 6 – 7 år vil nok have svært ved helt at forstå alle gåderne, men vores erfaringer her siger, at de mindre børn i langt højere grad synes, at det er spændende og sjovt at gå efter skuespillerne og opleve grevindens datter synge foran spejlet eller den skøre kammertjener, der altid kommer galt afsted.

Der er ikke nogen af skuespillerne eller slottets scenografi, der er lavet med henblik på at skræmme. Når det er sagt, så kan der være børn, der alligevel synes det er overvældende at stå midt i kulissen. Her anbefaler vi, at man tager det stille og roligt, og måske tilbringer lidt tid siddende i de første sale man kommer ind i. Og så kan man lade være med at gå helt op på loftsrummet eller i kælderen. Vi oplever dog, at de fleste børn efter lidt tid accepterer spillet og nysgerrigt tager hele turen rundt

?????????????????????????????????