koncerter_events_banner

WEEKENDOPHOLD INKL. GREENFEE PÅ ROYAL OAK

WEEKENDOPHOLD_GOLF_HJEMMESIDE

Golfophold i smukke omgivelser

Nyd en weekend med golf på Royal Oak Golf Clubs challengetourbane ved Jels og overnat i Gram Slots lækre hotelværelser eller hotellejligheder ved den gamle avlsgård – Gramgård. Hotellejlighederne er nænsomt restaureret og indrettet med unikt, moderne design og antikviteter.
Glæd dig til et ophold, der byder på smuk natur, charmerende værelser, lækker mad og ikke mindst golf på en bane i forrygende stand og blåstemplet af Europatouren efter afvikling af Challengetouren i 2017. Banen ligger med skøn udsigt over Jels Nedersø. 

Pakken indeholder:

Kl. 15.00 Ankomst til Gram Slots avlsgård, Gramgård
Kl. 16.00 Kaffe med kage i caféen
Kl. 17.00 Rundvisning inkl. velkomstdrink i vinkælderen på slottet 
Kl. 18.00 3  - retters middag eller buffet, kaffe med sødt efter middagen i caféen
Overnatning i dobbeltværelse i bygninger tilhørende Gram Slot
Kl. 08.30 - 10.30 Morgenmad
Kl. 11.00 Udtjekning
2 x greenfee til Royal Oak pr. person
Fri afbenyttelse af driving range

Pris kr. 1340,- pr. person
Tilbuddet gælder ved ankomst fredag eller lørdag, kontakt os på 74 82 00 40.

Royal Oak Golf Club ligger 10 nord for Gram Slot og er omkranset af bøgeskov og de smukke Jels søer.

Det historiske Gram Slot ligger smukt omgivet af slotssø, å, slotspark og bøgeskov. Natur og arkitektur supplerer hinanden på fineste vis.

Gram Slot har som noget nyt etableret en 18 hullers disc golf bane, der frit kan benyttes. I receptionen kan du leje discs og få spillereglerne udleveret.  

koncerter_events_banner

VILDT & VINAFTEN

META-slider-Vildtogvin_u_tekst

 

Vildt & vin

Lørdag d. 27. oktober 2018, kl. 17.30

Kom indenfor i varmen på Gram Slot, hvor vi har tændt op i pejsen og dækket op i de smukke sale til en aften i vinen og vildtets tegn.

Vi starter denne efterårsaften i slottets havestue med en aperitif og går dernæst ned i den stemningsfyldte vinkælder fra 1669, hvor slottets ejer, Svend Brodersen, fortæller om stedets historie og jagthistorier af både nyere og ældre dato.
Fra vinkælderen går turen op til de stemningsfulde sale, hvor den 5 retters gastronomiske og vinøse aften finder sted.

Menuen tager afsæt i årstiden, med fokus på vildt, økologi og efterår – menuen og vinene er nøje udvalgt af vores chefkok, Anne Christine Just Christensen og vores vinimportør, Bent Hargaard.

Bent Hargaard har siden 2005 importeret vine af økologisk dyrkede druer til Danmark – og denne store interesse og passion for de ædle druer skinner tydeligt igennem når han, mellem retterne, fortæller om de forskellige vine.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til denne luksuriøse aften.

 

Arrangementet starter kl. 17.30 på slottet.

  • Velkomst: Decordi Labrusco, Emilia Romagna, Italien
  • Forret: Bisque af jomfruhummer – sprød kål – pære
    Riesling, Weingut Stülb, Mosel, Tyskland
  • Mellemret: Terrin af gråand – syltede løg – figner
    Montbazillac 1982, Domaine Monbouche, Bergerac, Frankrig
  • Hovedret: Rådyr – ryg og kølle – Brombær – Svampe
    Pinot Noir Rouge, Domaine Aimestentz, Alsace, Frankrig
  • Ost: Unika ask – blomme – valnød
    Portvin Finest reserve, Casal dos Jordoes, Portugal
  • Dessert: Bagt æble – creme fraiche – mandel
    Eiswein, Mehofer, Wagram, Østrig

 

Pris kr. 995,-

Denne aften kan bookes ved at kontakte os på:
Tlf: 74 82 00 40
- eller ved at kontakte os på: booking@gramslot.dk

Tilbud i forbindelse med dette arrangement:
Pris incl. overnatning i dobbeltværelse: kr. 1295,-  
(tillæg for enkeltværelse på kr. 200,-)

 

 

 

 

 

koncerter_events_banner

HANNE FALDBORG

FOREDRAG MED HANNE FALDBORG D. 31. OKT. RECEPTION D. 20. OKT

META-slider-Hanne_Fladborg_2018_Uden_tekst

Foredraget ”Den 3. alder - gør den til livets bedste”

Personer omkring de tres har fået en hel generation foræret. Tidligere var mange slidt ned, når arbejdslivet ophørte. I dag lever vi ikke bare længere, mange har opsparing eller friværdi i huset og står med 20 år, hvor kroppens motor kører lydefrit. Og mange stortrives ved de mange muligheder. MEN! Psykologer fortæller, at den største gruppe, der søger hjælp hos dem i dag, netop er 60+ gruppen. Ældresagen har dokumenteret, at mere end hver fjerde pensionist kører træt i livet, og 65.000 er decideret ensomme og isolerer sig. HVORFOR? Foredraget afdækker, at kroppen bremser for nytænkning, at sindet ikke er omstillingsparat, men det kan krop og sind blive! Under foredraget stopfodres hjerne og tanker, og alle får nemme værktøjer til at gøre den tredje alder til livets bedste. Man behøver ikke gå i stå, fordi man bliver gammel. Men man bliver gammel, hvis man går i stå.

Direktør Max Ustrup, Kolding: ”Hanne Faldborg tog hele salen med storm, da hun på en både inspirerende, engageret og morsom måde holdt foredraget ”Den 3. alder, gør den til livets bedste”. 132 deltagere nød samværet med en sprudlende fortæller, og vi har oplevet ekstraordinært mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Vore forventninger til næste foredrag med Hanne Faldborg er tårnhøje.” 

17.30 Middag
19.00 Foredrag
21.00 Spørgsmål - og kaffe og kage

Pris for foredraget kl. 19.00: kr. 85,-
Pris inkl. middag og foredrag.  Kr. 245,00

Tilmelding på telefonnummer 74 82 00 40 - eller på booking@gramslot.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I forbindelse med udgivelsen af Hanne Faldborgs roman Hedens sønner, holder Hanne Faldborg reception på Gram Slot lørdag d. 20. oktober kl. 11.

 

Det er sjældent, der udgives seriøs litteratur om livet i Syd & Vestjylland. Sidste år udkom romanen Havets døtre, der foregår i årene 1917-67. En medrivende fortælling om to fattige søstre fra Nymindegab, der selv fødes i en tid, hvor mønstre brydes. Thea bliver gift med en landmand i Stadil. Oline gør karriere i Esbjerg. Stærke skæbnefortællinger, hvor rammen er jysk humor og egenart.

 

Lørdag den 20. oktober 2018 er der reception kl. 11.00 på Gram Slot.

Denne dag udkommer Hedens sønner, der følger de samme slægter i årene 1968-2018. Romanen kræver på ingen måde, at man har læst bind I. Handlingen hviler i sig selv. Bæres af tid, sted og slægters gang.

Der er selvfølgelig gratis adgang. Og der kan købes kaffe og vin, mens Hanne Faldborg holder foredrag en lille time, hvor hun også læser op fra romanen. Lattermusklerne kommer på overarbejde, lover hun, men der bliver også meget at reflektere over. Roman og foredrag syder af den helt specielle jyske humor, der er sjælen i livet på vores egn. Og langs havet.

 

Efter oplæsning og foredrag signerer forfatteren bøger i cafeen, og fra kl. 12 tilbyder køkkenet buffet til 135 kroner.

Der er gode julegaver at finde i gårdbutikken. Øl, hjemmelavede pølser, chokolade og andre specialiteter.

Alle er så hjerteligt velkomne.



koncerter_events_banner

BIG FAT SNAKE

Afskedskoncert med BIG FAT SNAKE

BigFatSnake

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DEN STORE FEDE SLANGE ”HUGGER” FOR SIDSTE GANG PÅ GRAM SLOT
D. 22. SEPTEMBER 2018, KL. 20.30 - koncerten er udsolgt.

Så er det nu, du skal træffe en hurtig beslutning. Køb din billet til koncert med Big Fat Snake før det er for sent.  2018 er året, hvor det folkekære Rock ’n Band for allersidste gang drager på landevejen, og giver deres trofaste publikum en afskedsturné, der kommer til at samle hele Big Fat Snakes 28 års lange succeshistorie. Det bliver med numre som ”Run Run Run”, ”Fight for Your Love”, ”Peace like in Heaven” ”Female Voice” og naturligvis ”Bonsoir Madame”.

 Anders Blichfeldt, Pete Repete, Asger Steenholdt, Morten ”Jay” og Jens Fredslund er helt klar til at gå på scenen og give dig en uforglemmelig oplevelse.
”Selvom det er lidt vemodigt, så bliver det her en helt særlig og fantastiskturne ́”udtaler Anders Blichfeldt og Pete Repete fortsætter; ”Vi glæder os til at gi´ publikum ALT, hvad vi har i posen sidste gang, og sige tak for 28 fantastiske år med fuld skrald”.
Bedre kan det ikke siges. Det bliver en koncert, du sent glemmer.

Glæd dig til et forrygende liveshow, med intens stemning og et band, der aldrig har spillet bedre. Alle numre bliver leveret med nerve og den charme som altid har været Big Fat Snakes varemærke.

Gør aftenen helt perfekt og start med en lækker buffet i den hyggelige Herregårdsstald inden koncerten.  Koncerten er en stående koncert.
Book også et værelse, så du ikke skal køre hjem efter en god koncert.

Priser:
Koncert kr. 295,- ex. gebyr - koncerten er udsolgt

Køb din billet her.

Program:
Kl. 18.00 Buffet
Kl. 20.30 Koncert
Kl. 21.15 Pause
Kl. 21.45 Koncert
Kl. ca. 22.45 Forventet afslutning.
Caféen er åben hele aftenen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

koncerter_events_banner

DISSING OG LAS TRIO

DISSING & LAS – på Gram Slot

 

Hjemmeside-dissingoglas

Nu er de her! DISSING & LAS – på Gram Slot

5. oktober 2018, kl. 20.30

Det lød som en god idé, og det var det! At Dissing og Las spillede Dylan.
Det startede med en opfordring i forbindelse med Bob Dylan's 70 års fødselsdag, og publikum ville have mere.

Det kommer der nu!

Glæd dig til en helt særlig aften i selskab med de 3 fremragende musikere, der giver Dylan’s sange den variation, de kræver.
For Dissing og Las har Dylan's musik altid været en stor kilde til inspiration, og aftenens program bliver både en musikalsk og litterær oplevelse ud over det sædvanlige.

Men for at det hele ikke skal gå op i Bob, spiller trioen også deres egne sange, fra deres foreløbigt 4 albums i eget navn.

Dissing og Las inviterer, med den største selvfølgelighed, publikum indenfor, og fortællinger og fantasier viser vej gennem aftenens sange. Der bliver grinet og grædt, rocket og rislet.
Arven fra den ældre Dissing ligger som en smuk og kærlig tone i bunden af trioens tekster og lyd, og Dissing & Las er i disse år i deres livs form som sangskrivere og musikere.

Få også stimuleret dine smags- og synssanser til denne koncert, og start aftenen med en lækker middag. Book også et værelse, så du ikke skal køre hjem efter koncerten.

 Priser:

Koncert: KUN kr. 139,- (ex gebyr)
2 retter: kr. 219,-
3 retter: kr. 269,-
dobbeltværelse inkl. morgenmad: 1100 kr.

Program:

Kl. 18.00 Middag
Kl. 20.30 Koncert
Kl. 22.30 Caféen åbner

KØB DIN BILLET HER

Pressen skrev om Dissing og Las Trio:
Giver man sig selv lov, åbner der sig en hamrende poetisk, vidunderligt vedkommende og fortættet musikalsk fortælling om en skæbne, alle kender. De tre musikere har alle skrevet fremragende tekster, hvilket skaber tyngde og variation. " Stjerneøje" er en af de smukkeste tekster, jeg har hørt i år. Fremragende metaforer skåret så alle forældre får en klump i halsen. Et helstøbt album med afdæmpet voksen poprock med et budskab.” 

         Simon Staun - Fyens Stifttidende

 

koncerter_events_banner

THE KILKENNYS

The Kilkennys

 

 

META-slider-thekilkennysUtekst

Oplev The Kilkennys ved Gram Slot, D. 13.03.2019, kl. 20

Glæd dig til en festlig koncert med det fantastiske irske folkeband The Kilkennys.

Oplev den autentiske irske stemning, når bandet forvandler traditionelle irske-keltiske toner til fængende moderne irsk popmusik. Helt eksklusivt kan du som abonnent købe din koncertbillet til en særlig pris – men kun for en begrænset periode.

Tag med til en betagende musikalsk aften i selskab med den internationale anerkendte kvartet.

 

Arrangøren oplyser

Teknisk arrangør er CSB Island Entertainment. Medbring din tilsendte billet i udprintet form. Der er tale om nummererede siddepladser.
Dørene til koncerten åbner kl. 19.00. Tilkøber du buffet starter arrangementet kl. 18.00.

Priser:

  • Abonnent                          Billet kr. 265,-
  • Ikke abonnent                   Billet kr. 295,-
  • Abonnent             Billet & buffet kr. 460,-
  • Ikke abonnent      Billet & buffet kr. 490,-

KØB DIN BILLET HER

 

 

koncerter_events_banner

BIRTHE KJÆR

BIRTHE KJÆR

META-slider-BirtheKjaerbilled

BIRTHE KJÆR - 50 års jubilæumsshow på Gram Slot, d. 28. oktober 2018 kl. 20.00

Vær med til at fejre Birthe Kjær, når hun søndag den 28. oktober indtager Gram Slot med sin charme, glæde og ikke mindst en sangstemme som er de færreste forundt.

Birthe Kjær markerer jubilæet med et imponerende show. Hun medbringer et 12 mand stort orkester med blæsere, strygere og korsangere, og repertoiret kommer til at vise imponerende bredde, hvor du oplever hende fortolke klassikere som Frank Sinatras ”My Way” med lyden af Big Band i ryggen.

At koncerten spænder vidt er der ingen tvivl om. Sange som ”Jeg skal aldrig til bal uden trusser”, ”Den knaldrøde gummibåd” og ”Sommer og sol” bliver blandet med Grand Prix sange og mange andre af Birthe Kjærs hits fra hendes enorme sangkatalog.

Denne koncert er en enestående mulighed for at høre Birthe Kjær som den fremragende sangerinde og fortolker hun er.  Alt sammen pakket ind i en elegant lys- og sceneproduktion, hvor du bliver taget med på en tur ned ad memory lane med højdepunkter fra Birthe Kjærs lange karriere. 

Kom og vær med til at fejre denne fantastiske kvindes imponerende karriere og alt det, hun har givet til sit publikum gennem 50 år.

Start aftenen og fejringen af Birthe Kjærs jubilæum med en lækker buffet inden koncerten, og få en fantastisk aften i selskab med dansktoppens ukronede dronning.

Pris:
koncert 275,- (ex gebyr)
koncert og buffet: 435,- (ex gebyr)

KØB DIN BILLET HER.

Kl. 18.00 Buffet
Kl. 19.30 Dørene til koncert åbnes
Kl. 20.00 koncert
Kl. 20.45 Pause
Kl. ca. 22. Forventet afslutning.



koncerter_events_banner

FOREDRAG MED STEFFEN JENSEN

META-slider-SteffenJensenhjemmeswide

Steffen Jensen, Mellemøstkorrespondent, og foredragsholder 1. nov. kl. 19.30

Hør Steffen Jensen fortælle om Mellemøstens komplicerede sammenhænge i et personligt, stærkt og spændende foredrag. Et mellemøsten, hvor krig og konflikt er hverdagskost, men også et område, der er rummer fantastisk fascinerende sammenhænge.

Siden 1991 har Steffen Jensen boet i Jerusalem og har i en menneskealder rapporteret om spændingerne i de mellemøstlige lande. Inden han blev journalist studerede han forhistorisk arkæologi, og har grundet sine uddannelser og job i bogstaveligste forstand gået i bibelens fodspor.

Steffen Jensen er kendt for sin evne til at fortælle levende og forståeligt om sit stof og publikum kan se frem til en aften, hvor de bliver klogere på Mellemøstens udfordringer, særpræg og ikke mindst dens spændende historie.

Foredraget er lavet i samarbejde med Parkinsonforeningen.

Det er muligt at bestille en lækker Tapastallerken inden foredraget.

Program:
Kl. 17.30 Tapastallerken
Kl. 19.30 Foredrag
Kl. 20.15 Pause
Kl. 21.00Forventet afslutning

KØB DIN BILLET HER.

Pris:
Foredrag kr. 195,- (+ gebyr)
Foredrag & buffet: kr. 390.- (+gebyr) 

koncerter_events_banner

LARS LILHOLT – STORYTELLER “Kapitel 3” PÅ GRAM SLOT

META-slider-LarsLilholt2018

LARS LILHOLT - STORYTELLER ”Kapitel 3” på Gram Slot d. 3. november kl. 20.00

Så er det tid for alle Lars Lilholt fans at købe billetter til hans populære og stemningsfyldte Storyteller-koncerter. Det bliver en aften i godt selskab med Lars Lilholt og hans eminent dygtige medmusikanter Gert Vincent, Tom Bilde, Kristian Fogh og Eddi Jarl.

Lars Lilholts Storyteller-koncerter blev i sin tid startet som en mulighed for at høre hans sange i akustiske, intime, indendørs og afdæmpede versioner med de dertil hørende historier. For sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknyttede underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv, og bliver fortalt af Lars Lilholt med stor indlevelse og nerve.

Du kan glæde dig til at genhøre mange af de gamle, velkendte sange, men også se frem til at høre nogle af de nye numre, der er på det nyeste album, som udkommer i foråret 2018.

Inviter hele familien med til denne aften, for Lars Lilholt er kunstner, der i årevis har kunnet samle alle generationer. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent for at bruge det danske sprog og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier med et rodnet dybt nede i både folkemusikken, rock og klassiske musik.

Gør aftenen perfekt og bestil en lækker 3 - retters menu inden koncerten. Du kan også booke et værelse, så du ikke skal køre hjem efter koncerten. Tlf. 74 82 00 40.

Program:
Kl. 18.00 3-retters menu
Kl. 20.00 Koncert
Kl. ca. 22.00 Forventet afslutning, Caféen er åben hele aftenen.

Pris:
Koncert kr. 295,- ex. gebyr
Koncert og 3-retters menu kr. 690,- ex. gebyr

Køb din billet her!

Anmeldelser fra sidste Storyteller turné i foråret 2017:

Det var ganske enkelt fremragende – stor sangskrivning, sprudlende

spillemandskunst og horisontudvidende historiefortælling. Fem stjerner. (Gaffa)

 Man kan diskutere, om han er blevet smukkere med alderen, men han er en

fremragende sangskriver og en distinkt sanger, der omgivet af dygtige musikere til

fulde fortjener fem stjerner. (Fyns Stiftstidende)

 

koncerter_events_banner

HELLA JOOF

META-slider-HellaJoofUtekst

Sprudlende  foredrag af Hella Joof om lykke 13.03.2019, kl. 19.00.

”Lykken kommer nogle gange ind fra siden i virkelig grimme sko og en mærkelig vindjakke”.

I mange år havde Hella Joof regler for næsten alt. Særligt for hvilken mand, hun skulle have. Men i et liv fuld af regler er der sjældent plads til de ting, der kommer fra den blinde vinkel. Og det er oftest dem, der gør dig lykkeligst, har Hella Joof erfaret. Hellas sprudlende foredrag tager sit afsæt i begrebet: ”Lykke” og er intet mindre end fyldt med humor, glæde, satire, alvor og andre gode ingredienser fra det virkelige liv.

Start en god aften med en lækker tapastallerken inden foredraget i den hyggelige herregårdsstald.

Glæd dig til en inspirerende og underholdende aften i selskab med en af Danmarks mest humoristiske kvinder.

Pris:
Foredrag kr. 289,-/319,-  ex. gebyr
Foredrag og tapastallerken kr. 464,-/494,-  ex. gebyr

KØB DIN BILLET HER

Udvid eventuelt oplevelsen med en overnatning ved Gram Slot.
Kontakt os på telefon: 74 82 00 40

 

koncerter_events_banner

CAROLINE HENDERSON

META-slider-CAROLINEHENDERSON

Caroline Henderson – en fantastiske oplevelse
Traditionen begyndte tilbage i 2010 med 4 udsolgte julekoncerter i København – og sidste år i 2017 blev det til hele 43 udsolgte koncerter på tværs af landet med hele 18.000 publikummer. Tallene taler for sig selv, Caroline Hendersons koncerter er blevet en sand juletradition for mange!

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner.

Koncerter 2018
Koncerterne er en fantastisk mulighed for at opleve Danmarks jazz-diva nr. 1, når hun med sikker stemme og masser af personlighed fremfører egne klassikere samt synger nogle af de mest berømte julesange. Det er en skøn kombination.

På scenen får Henderson selskab af den anerkendte jazzpianist og sin musikalske ledsager gennem mange år Nikolaj Hess og den prisvindende guitarist og multikunstner Gustaf Ljunggren

Start en dejlig stemningsfyldt aften med en lækker buffet som du kan nyde i den stemningsfyldte Herregårdsstald inden koncerten. Book evt. et værelse så du ikke skal køre hjem efter koncerten.
Pris: Koncert kr. 275,- + gebyr
Pris: Buffet inkl. julekoncert kr. 460,- + gebyr

Program:

kl. 18.00 Buffet.
kl. 19.30 Dørene til den Holstenske Lade åbner
, Slotsvej 56, 6510 Gram 
kl. 20.00 Koncerten starter 

Koncert kr. 275,- ekskl. gebyr
Koncert inkl. buffet kr. 460,- ekskl. gebyr 

KØB DIN BILLET HER.
(
bestilling af både billet og mad)

 

 

koncerter_events_banner

JULEFROKOST 2018

GRAM SLOTS JULEFROKOST

Vær sikker på at få plads - bestil din julefrokost lige her allerede i dag:
Julefrokost d. 30. nov. kl. 18
Julefrokost d. 1. dec. kl. 18

invitation julefrokost 2018

 

Unavngivet

koncerter_events_banner

PAUL POTTS

Primært billede (3)

Paul Potts – årets koncertoplevelse

D. 6. december 2018, kl. 20.00

Den syngende telefonsælger blæste alle omkuld, da han i 2007 fik sit gennembrud i tv-talentkonkurrencen Britain’s Got Talent. Mange husker især Paul Potts tv-performance med den smukke arie Nessun Dorma fra Puccinis opera Turandot, som virkelig viste, hvilken en fantastisk stemme Paul Potts har. 

Efter tv-programmet udsendte Paul Potts sit debutalbum, der tordnede op ad hitlisterne og indtog førstepladsen i ikke færre end 13 lande. I dag har albummet solgt 3,5 millioner eksemplarer, hvilket understreger Paul Potts stjernestatus.

I 2017 besøge han en lang række spillesteder i Danmark i anledningen af hans 10 års jubilæum – og det blev en sand succes, hvor ca. 7000 gæster oplevede hans store stemme. Paul Potts havde i fantastisk oplevelse i Danmark og vender derfor tilbage i 2018. 

Dansk gæstesolist

Til koncerten er det ikke kun Paul Potts, som vi får glæden af. Han tager nemlig den danske gæstesolist Kirstine Bonde med. Hun er et stort musikalsk talent med mange forskellige genrer på cv’et: pop, opera, operette, Lieder, viser og musicals. Hun har medvirket i en række store forestillinger såsom West Side Story, Evita, Flagermusen, Cosi fan tutte og Farinelli.

 

 

De vil ligeledes bliver akkompagneret af en dygtig pianist og sammen vil de underholde os med både engelske og danske juleklassikere samt duetter med de to solister.
Program:

Kl. 17.30 Dørene åbnes til buffet
Kl. 18.00 Buffet i Herregårdsstalden.
kl. 19.00 Dørene til den Holstenske Lade åbner, Slotsvej 56, 6510 Gram
kl. 20.00 Koncerten starter 

Koncert 315,- kr., ekskl. gebyr 
Koncert inkl. buffet kr. 500,- ekskl. gebyr

Køb din billet her

 

koncerter_events_banner

JULIE BERTHELSEN NORDSTJERNE JULEKONCERT 2018

META-slider-JulieBerthelsen

Julie Bertelsen – julekoncerten ”Nordstjerne”
D. 11 december. kl. 20.00

Julie Bertelsen byder indenfor til den stemningsfyldte julekoncert ”Nordstjerne” på Gram Slot, hvor hun serverer skøn juletoner og varme fra julen i Danmark, Grønland og resten af verden.

Julie synger julen ind med gamle og velkendte sange, fortolket på en ny måde. Men også mindre kendte, men særligt smukke julesange har hun på repertoireret.
 
Julie Bertelsen har længe drømt om at lave denne julekoncert, og med varme personlige historier, sørger hun for, at vi kommer tættere på hinanden. For hende er julen og juletiden særlig betydningsfuld, da den for hende står for næstekærlighed, hjertevarme, og samling af familien.
Glæd dig til en intim aften, hvor Julie Bertelsen med sikker og kærlig hånd fører dig ind i julens univers med sin smukke stemme, sit dejlige orkester og hendes dygtige korsanger. Sammen sørger de for at du går fra koncerten i den helt rette julestemning.

Gør aftenen helt perfekt og start med en lækker julebuffet inden koncerten.

Pris:
Koncert: 225,- (ex gebyr)

Koncert incl. julebuffet:  385,- (ex gebyr) 

Køb din billet her.

Kl. 18.00 Julebuffet
Kl. 19.30 Dørene til koncert åbnes
Kl. 20.00 Koncert