Gør som mere end 200.000 eventyrere – og oplev naturen på en helt ny måde!

Med appen Natureventyr bliver en almindelig gåtur til en magisk rejse fyldt med fortællinger, udfordringer og oplevelser, der vækker både fantasi og nysgerrighed. Appen kombinerer interaktive historier med sjove og lærerige opgaver, så børn (og barnlige sjæle) bliver aktive medskabere af eventyret, mens de bevæger sig gennem naturen.

I det historiske og naturrige grænseland kan du vælge mellem hele 14 forskellige eventyr, der følger de fantasifulde vildunger – små, modige væsener, som lever i områdets skove, heder, enge, fjorde og marsk. Hvert eventyr er særligt tilpasset den lokale natur, så fortællingen bliver en del af det landskab, du bevæger dig i.

Et af disse eventyr udspiller sig i området omkring Gram Slot. Her følger du den lille vildunge Mari, der begiver sig ud på en spændende rejse rundt om slotsøen. Undervejs møder hun magiske væsener, en mystisk, gammel greve og en klog ræv, der har mere på hjerte, end man skulle tro. Det er en fortælling om mod, nysgerrighed og det at finde sin vej i verden – og hele familien kan være med.

Ruten ved Gram Slot er ca. 2,4 km lang og velegnet til både små og store ben. Den egner sig godt til en hyggelig familietur, hvor man både får rørt sig og får oplevelser, der sætter gang i fantasien og samtalen.

Appen Natureventyr er gratis og nem at bruge – og alle eventyrene kan hentes direkte på din telefon.
Så tag børnene i hånden, snør skoene og tag med ud på et eventyr i naturen!