koncerter_events_banner

PER VERS

 Ordensregler 

KALENDER

Gram Slot byder på mange forskellige event, foredrag og koncerter.
Se oversigten og køb allerede nu din billet eller gavekort til netop det du ønsker at overvære.
 
kalender_gramslot2

PER VERS

META-slider-PerVersKNUST KUNST TOUR

Per Vers har været her længe. I år er det femogtyve (!) år siden han som syttenårig vandt “Årets Rapper”, Danmarks første landsdækkende rap-battle. 

KNUST KUNST er et konceptalbum. De tolv numre bygger på tolv gamle danske vinylplader, som Per har fået lov til at lege med og putte i sampleren. Det er sjældne, støvede og skæve ting for det meste – godt gemt og desværre glemt. Kun to af de samplede sange er fra dette årtusind og kun to ud af de resterende ti kan findes på streamingtjenesterne. Men nu kommer de ud i lyset igen – på en ny måde. De gamle analoge fuldfede toner er røget igennem maskineriet hos ES (Esben Thornhal) der blandt meget andet har stået for musikken på L.O.C.’s tre sidste albums, og et hav af instrumentalister og gæstesolister bidrager til det meget detaljerede lydbillede.

Per har meget på hjerte og albummet er uden brug af gæsterappere, men Per får vokalassistance fra allerøverste skuffe på et par af omkvædene – på “I Dag” af SHAKA LOVELESS og på “Farvand” af BARBARA MOLEKO. Sangene stikker tematisk i alle retninger, uforudsigelige og kreative emner tages op og angribes fra overraskende synsvinkler. Fællesnævneren er at der bag de sprudlende rim gemmer sig en følsomt livs-iagttagende, skarp og sprød poet.
Der er kælet for detaljerne. I løbet af pladens første 15 sekunder høres så forskellige stemmer som Rasmus Seebach – Benal – Annisette Koppel – og Per selv på sin aller-første indspilning som 17-årig. Et af de mange små mellemspil er en samtale mellem Erik Clausen og Anders W. Berthelsen der også har været har været i studiet i den gode sags tjeneste.

Hele herligheden er mastereret af den Grammy-vindende amerikanske lydlegende Brian Gardner (“BIG BASS BRIAN”) der har stået for den store sound på en meget lang liste af klassikere – fra NWA’s “Straight Outta Compton” over Outkast “Speakersboxx/Love Below” til Kendrick Lamars “Good Kid, M.A.A.D. City”.

Start en dejlig stemningsfyldt aften med en lækker buffet som du kan nyde i den stemningsfyldte Herregårdsstald inden koncerten. Book evt. et værelse så du ikke skal køre hjem efter koncerten. (telefonnummer 74 82 00 40, tast 1)

Program:

kl. 18.00 Tapastallerken. (Dørene åbnes kl. 17.30)
kl. 20.00 Dørene til den Holstenske Lade åbner
, Slotsvej 56, 6510 Gram 
kl. 21.00 Koncerten starter 

Koncert kr. 200,- ekskl. gebyr
Koncert inkl. buffet kr. 365,- ekskl. gebyr 

Billetterne sælges fra uge 51.